Velkommen til ringridning og folkemusikfestivaller

Siden middelalderen har ringriderfester været en del af europæisk kultur, og der er flere steder i landet, hvor traditionen bliver holdt i live. Det gælder blandt andet i Sønderjylland, som har flere årlige ringriderfester, der tiltrækker mange deltagere og besøgende. Ringriderfesten varer i 3-5 dage, og her kan man både deltage i ringridning samt spise dejlig mad og hygge sig med familien. Det er noget, som vi danskere godt kan lide.
Har du egen hest, og vil du gerne deltage i ringridning, så finder du mange spændende blogindlæg, gode råd og inspiration her på siden. Hvis du gerne vil opleve en ringriderfest fra sidelinjen som publikum, så finder du også meget spændende information her, og du kan læse om de forskellige ringriderfester og se, hvornår på året de afholdes.
Populære danske folkemusikfestivaller
Folkemusikfestivaller er også populært i Danmark, og der findes flere årlige festivaller, hvor der bliver spillet folkemusik for fuld udblæsning. Folkemusikken udspringer af de omrejsende spillemænd fra middelalderen, som fx spillede på lut, fløjte, tromme eller violin. Senere i 1600-1800 tallet blev nogle af dem udnævnt til stadsmusikanter af kongen. Nu om stunder kalder vi dem for troubadourer eller singer-songwriters. Folkemusikken er farvet af den lokale kultur, og derfor er dansk folkemusik ikke det samme som amerikansk folkemusik. Musikken er dog et sprog, som taler til følelserne, og derfor kan vi alle forstå musikken og blive påvirket af den, uanset hvor vi kommer fra.

Der afholdes fx folkemusikfestivaller på Fanø og i Tønder, som har eksisteret i mange år, og som tiltrækker mange spændende musiknavne og mange publikummer hvert år. Bag folkemusikfestivallerne står noget meget dedikerede musikelskere, som arbejder hårdt for at få disse festivaller op at køre, så musikerne kan spille deres musik, og publikum kan nyde musikken hvert år. Det kræver et kæmpe arbejde, men det er det hele værd, når først musikken spiller, og der er en fantastisk stemning.
Hvis du undrer dig over, at vi skriver om to forskellige emner her på bloggen, så er det fordi, vi er passionerede omkring begge dele. Både ringridning og folkemusik appellerer bredt til mange, og vi kan godt selv lide at deltage i arrangementer, som tiltrækker mange forskellige slags mennesker til et fælleskab omkring heste, musik og hygge. Det er en vigtig del af dansk kultur, som vi ikke må glemme, og som vi har stor fornøjelse af, når festivallerne afholdes hvert år. Det skaber et sammenhold med andre, som også sætter pris på god musik og synes det er sjovt at deltage i ringridning eller overvære det.