Start din egen madbod

Der er ikke noget der kan få tænderne til at løbe i vand, som at slentre gennem et madmarked. Fyldt med fristende foodtrucks, minimalistiske madboder og ladcykler lastet med lækkerier. Her er mad fra alle verdenshjørner. Dufte fra nord og syd. Smage fra øst og vest. Og det er kun appetitten der sætter grænser for, hvor mange køkkener man kan nå at smage sig igennem. For ofte bliver maven mæt længe før øjnene, og det gælder derfor om at udvælge menuen med omhu. 

En oplevelse for alle aldre

Der er ofte en særlig stemning på disse madmarkeder. Folk er glade, alle hygger sig og humøret er højt. Ofte myldrer det med børn og voksne i alle aldre i alle retninger. Der er barnevogne og cykler, hunde og løbehjul i en mere eller mindre organiseret forvirring. Der er køer der snor sig til og fra de mest populære madsteder, og det rygtes hurtigt hvor man skal gå hen. Det er en stemning man let kan blive grebet af – og lade sig rive med af. 

Bliv en del af den gode stemning

Elsker du også disse madmarkeder? Så har du måske endda selv fået smag for at starte din egen foodtruck eller madbod? Men det er ikke noget man kan gøre fra den ene dag til den anden. Inden du sætter den første gryde risotto over eller rister kaffebønnerne skal din virksomhed nemlig registreres hos Fødevarestyrelsen. Dernæst skal du have en bil eller et køretøj af en art, der er indrettet til at håndtere fødevarer. Og så skal du naturligvis beslutte hvad du ønsker at servere gennem lugen til de sultne kunder. 

Intet køkken uden maskiner

Uanset om det er højtbelagt smørrebrød, veganske wraps eller petit fours du langer over disken, skal udstyret være i orden. Der findes et væld af maskiner at vælge imellem – også når det gælder madboder og foodtrucks. Men hvilke skal du vælge? Det kommer naturligvis an på dine behov. Men det kan være værd at undersøge lidt nærmere – for eksempel hvilke der klarer sig bedst i test. For en blender er ikke altid bare en blender. Og en popcornmaskine er ikke nødvendigvis bare en popcornmaskine. 

Lad lysten drive værket

Selv om en foodtruck kan lyde som en nem måde at tjene penge på, skal man ikke gøre der for at blive rig. I stedet skal man gøre det, fordi man har lyst. For selve etableringen af en foodtruck koster naturligvis også – alt efter hvilken løsning man vælger. Så det skal fortrinsvis være lysten der driver værket.